Linjeboring

Jeg tilbyder professionel linjeboring til entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner, trucks og industrimaskiner.

Med over 25 års erfaring – heraf de sidste 9 år med primært fokus på linjeboring – får du en løsning, der er præcis, holdbar og tilpasset din maskine.

Jeg kører ud til opgaven med en veludstyret servicevogn samt en lukket trailer, indrettet som et mobilt værksted, og udfører arbejdet effektivt, så din drift hurtigt kan fortsætte.

Specialicering

Jeg råder over fire specialiserede linjeboremaskiner, som gør det muligt at løse både små og store opgaver – direkte på stedet. Jeg har udført et stort antal linjebore-opgaver og har gennem tiden udviklet en række specialværktøjer. Det gør opstillingen hurtigere og giver mig mulighed for at arbejde effektivt – også hvor pladsen er begrænset.

Ved større opgaver kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at opstille to maskiner, som arbejder samtidig, hvilket reducerer den samlede arbejdstid.

Cat 390

Svejsning og linjeboring af Cat 390 (fæste, link, sidelink og stick)

Renovering af Hitatchi

Større renovering af graveudstyr på Hitachi 870

Kongestol JCB

Linjeboring af kongestol (støbejern) på JCB 4CX, derefter montering af bøsninger

Linjeboring af Polygrab

Linjeboring af samtlige blade på polygrab, montering af nye ´overstørrelse´-bøsninger

Linjeboring af Bobcat

Linjeboring af fæste til styrecylinder på Bobcat A300 med 20 mm borestang

John Deere

Linjeboring af foraksel på John Deere traktor, fremstilling og montering af bøsninger med forskudt center, og derefter montering af originalbøsninger.

Linjeboring af kartoffeloptager

Svejsning og linjeboring af hjulophæng på kartoffeloptager samt afretning (facing) af bæreflade.

To maskiner i gang

Svejsning og linjeboring af læsseskovl, to linjebore-maskiner i gang samtidigt.

Se arbejdet i praksis

Et udvalg af opgaver, der viser mit arbejde i praksis.

Om Preben Jakobsen

Fra ansat til selvstændig

Jeg har været fuldtidsselvstændig siden april 2017. Jeg forlod et rigtig godt job hos Cat forhandleren ´Pon Equipment´ (nu ´Zeppelin Danmark´) hvor jeg stod for smedjen i 17 år. Interessen for linjeboring stammer netop fra de mange specialopgaver hos Cat, hvor jeg kørte med flere forskellige typer linjebore-maskiner. Jeg har stadig et godt samarbejde med Cat, og udfører stadig en del smedeopgaver for dem. Jeg har tidligere været ansat i beholderindustrien og har i mine første arbejdsår rejst rundt i Norge på forskellige værfter.

Du er velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtigende snak eller et tilbud på din opgave.

Smed Preben Jakobsen